Uldens mange gode egenskaber
Uld er godt til dit barn, det er der slet ingen tvivl om. Jeg vil forklare dig hvorfor uld og især merinould, er så fantastisk når det drejer sig om tøj til dit barn. Hvad det er denne lille tynde fiber kan, som er værd at slå et kæmpe slag for.
Det fine billede er fra @cecilieahrensbach
Viden om uld
Jeg vil starte med at sige at det er vigtigt at du vasker uld tøjet rigtigt, for at bevare den gode egenskab som ulden har. Uld indeholder et naturligt fedtstof, der hedder lanolin, det er det, der sikre at ulden ikke kradser og klør. For at bevare lanolinen bedst muligt, er det vigtigt at du KUN bruger vaskemiddel der er særlig udviklet til uld.
Det næste der også er vigtigt at huske på, er at du skal vaske uld i hånden, eller på vaskemaskinens uldprogram. Uld program har de fleste vaskemaskiner i dag. Det er super nemt med uld tøj når det kan vaskes i vaskemaskinen.
Det sidste meget vigtige råd, er at uld ikke må komme i tørretumbleren. Tumbleren gør uld tøjet mindre, altså den krymper, aller værst kan det krympe til dukke størrelse, det vil være super ærgerligt. Tumbleren trækker også lanolinen ud af ulden. Det er ret simple råd som er overskuelige.
Der er så mange gode egenskaber ved uld
Uld har så mange gode egenskaber, som du ikke finder i andre materialer. Uld er temperatur regulerende og kan derfor bruges året rundt. Du tænker måske at det er for varmt om sommeren, hvis din baby har uld på … det er det ikke. Om sommeren regulere ulden nemlig varme og sved. Om sommeren holder ulden kroppen nedkølet på en behagelig og naturlig måde.
Efterår og vinter regulere ulden igen selv temperaturen. Altså, når vejret er køligt hjælper ulden til at holde varmen. Uld er faktisk det materiale der holder bedst på varmen, når man samligner med andre materialer. Det er derfor uld er så genialt til de helt små børn også, de kan jo fortælle dig hvis de fryser eller sveder. Uld holder altså på kroppens egen varme. Det er da genialt.
Uld absorbere fugt, uden at tøjet bliver drivvådt. Det er det geniale ved denne lille tynde fibre som tøjet er fremstillet af, svedens fugt fordamper og tøjet vil stadig være tørt. De små fibre i ulden suger op til 40% af sin egen vægt, samtidig med at barnets tøj stadig er tørt.
Du kan altså med bedste samvittighed klæde dit barn i uld året rundt. De populære strikhuer i uld, er en god investering til din baby.
Har du et "varmt" barn er uld perfekt
Nogle børn er bare varme og kan være drivvåde efter en middagslur i barnevognen, eller efter en gåtur i det fri.
Har du et varmt barn, er uld igen super godt. Uld tillader netop kroppen at ånde. Når kroppen får lov at ånde, opnås den perfekte kropstemperatur. Uld virker afkølende på det “ varme “ barn, derfor er uld perfekt.
Er du i tvivl om dit barn fryser eller sveder, tjekker du nemt krops temperaturen med et par fingre i nakken. Føles huden varm og fugtig har barnet det for varmt, og det vil være klogt at baby får noget af tøjet af. Føles nakken kold, er barnet nedkølet og fryser, og her er det nødvendigt med lidt mere tøj.
Hvordan ved jeg om min baby har det for koldt?
Du kan hurtigt finde ud af om dit barn har det for koldt og fryser. Du mærker ganske enkelt barnet i nakken. Er nakken kold, fryser dit barn, og har behov for at få noget ekstra tøj på.
De små babyer registrere ikke hvis de fryser, de vågner ikke og græder, for at fortælle dig at det er koldt. Det er derfor vigtigt at du tjekker barnets temperatur i nakken løbende, især når barnet sover middagslur i barnevognen udenfor.
Du skal også være opmærksom på hvor du stiller barnevognen når baby sover udenfor. Det må selvfølgelig ikke blæse ind i barnevognen. Du kan altid lave lidt læ, ved at komme et regnslag over. Sørg også for at det er den rigtige pude og baby dyne du har valgt.
Vil du være helt sikker på at din baby ikke fryser, og bare har en dejlig temperatur er uld det helt rigtige valg, når du vælger påklædning til barnet.
Hvordan ved jeg om mit barn har det for varmt?
Er du i tvivl om dit barn har det for varmt? Det finder du nemt ud af, ved at mærke i nakken - samme metode som du finder ud af om barnet fryser. Er nakken varm og fugtig, har barnet det for varmt, og noget af tøjet må af. Er nakken hverken kold eller fugtig, har barnet den helt rigtige temperatur.
En gang uld - Altid uld? Eller hvad?
En gammel skrøne siger at hvis du først er startet med at bruge tøj fremstillet i uld, kan du aldrig bruge andet. Og det har i den grad afskrækket rigtig mange. Især småbørns forældrene er blevet afskrækket. Det er helt forståeligt at forældrene er blevet lidt nervøse, over den gamle skrøne, da det jo er dem der er startet med at klæde børnene i uld.
Bare rolig, det er kun en skrøne, og den er virkelig gammel. I dag er det heldigvis en skrøne uden hold. Du kan sagtens stoppe med at bruge uld tøj til dit barn. Der er altså ingen problemer i at skifte fra uld, til bomuld f.eks.
Hvad er merinould?
Merinould er noget af det fineste og blødeste uld der findes. Merinould kommer fra merino fåret og er derfor et naturligt produkt. Garn der er fremstillet fra merino fåret er meget tyndt og meget meget blødt, i forhold til andre uld typer. Da merinould er så blødt som det er, egner det sig super godt til den lidt sarte baby hud. Når det gælder merinould, er det ikke kun hos småbørns forældrene det er populært.
Den fine uld er meget populær hos voksne også. Især sports udøverene er også glade for den bløde uld. Fordelen ved at vælge tøj der er fremstillet af uld fra merino fåret er:
• Ulden har den gode og praktiske egenskab at den er temperaturregulerende.
• Ulden stabilisere kroppens temperatur - både ved kulde og varme.
• Ulden har antibakterielle egenskaber.
• Ulden varmer din krop selvom den er våd. Andre materialer ville gøre din krop kold i dette tilfælde.
• Ulden er lugtfri.
• Ulden er velegnet i både varmt og koldt vejr.
• Ulden fra merino får er blødere end andre uld typer.
• Ulden er kradsfri og super blød.
Uld er vejen til et godt og sundt helbred
Fra barnet er spæd og op til ca. 2 års alderen savler barnet, det er helt naturligt. Nogle børn savler mere andre børn, det er også helt naturligt. Brystkassen bliver hurtig kold og fugtig af savl, dog ikke hvis du klæder barnet i uld inderst inde.
Børn er jo meget aktive, og sveder let, også selvom det er køligt i vejret. Og igen bliver kroppen nedkølet, og hurtigt har i problemer med snot næse og forkøelse, medmindre barnet er klædt i uld fra inderst til yderst. Selvom det er koldt udenfor kan din pige godt have en nederdel på, bare sørg for at hun har et par dejlige varme uld strømpebukser under.
Du kan altså undgå mange forkølser ved at klæde dit barn i uld hele året rundt. Det er da værd at sætte alt ind på et godt helbred hos børnene.
Sådan vasker og plejer du uld
Passer du godt på dit og børnenes uld tøj, har i noget lækker varmt og blødt tøj længe. Uld er selvrensende, så det er kun nødvendigt at vaske det hvis det virkelig er beskidt. Er det ikke beskidt, er det nok at hænge det udenfor og lufte.
Når du vasker uldtøjet, er det vigtigt at du læser vaskeanvisningen først og så ellers følger den. Noget uldtøj kan vaskes i maskinen på uld programmet, andet skal vaskes i hånden. Vigtig er at du kun bruger vaskemiddel der er beregnet til uldtøj.
Økologisk uld
• Økologisk uld er uld der er produceret under skarp overvågenhed, det vil sige at der tages hensyn til miljø, bæredygtighed, sundhed og dyrevelfærd.
• Økologisk uld kommer fra får, der opdrættes i overensstemmelse med økologiske standarder. Fårene plejes også efter økologiske standarder.
• Et krav er at fåret har god plads til at bevæge sig på.
• Kosten fåret får, er naturlig og sundt, og frem for alt fri for antibiotika og hormoner, som jo skader mere end det gavner.
• Producenterne af økologisk uld har stor fokus på at, mindske de skadelige miljømæssige påvirkninger af fårene.
• Dette betyder en begrænsning af pesticider og de skadelige kemikalier på de marker fårene græsser på.
• Økologisk uld er oftest mere hypoallergenic eller de konventionelle uld typer, da den ikke fyldes med skadelig kemi under produktionen.
• Økologisk uld er velegnet til personer med følsom hud eller allegier.
• Økologisk uld er af høj kvalitet og særlig kendt for sin ekstreme blødhed, holdbarhed og for sin temperaturregulerende egenskab.
• Økologisk uld er populær til fremstilling af tøj.